Tyskere dræbt af bombe fra 2. Verdenskrig

En bombe fra 2. Verdenskrig dræbte tirsdag tre personer og sårede seks andre i byen Göttingen i det centrale Tyskland, oplyser tysk politi.

De tre personer var bomberyddere og i færd med at uskadeliggøre den 1000 kilo store bombe, som blev opdaget under arbejdet med at opføre et nyt sportsstadion.

Efterladte bomber fra 2. Verdenskrig bliver jævnligt opdaget i Tyskland. I løbet af de seneste to måneder er der alene i Berlin blevet fundet fire bomber, skriver tyske medier.

/ritzau/AFP

Tre bomberyddere er blevet dræbt af en bombe fra 2. Verdenskrig i Göttingen i Tyskland.

Offentliggjort Sidst opdateret