Hundredtusinder af tyskere har anmodet om at få billeder af deres hjem fjernet fra kortene på Google's Street View, skriver nyhedsmagasinet Der Spiegel.
Der Spiegel citerer kilder hos Google for oplysningerne. Der bliver ikke angivet præcise tal for, hvor mange som har frabedt sig at blive medtaget på den særlige korttjeneste, hvor en flåde af biler med kameraer tager panoramafotos af gader og stræder i alle byer.
Den tyske forbundsregering har også været kritisk over for Street View, og den vil kontrollere, hvorvidt Google lever op til løfter om at respektere folks ønsker om at få sløret deres hjem på de udlagte fotos.
Tysklands 20 største byer skal ifølge planen ligge på Street View inden udgangen af 2010. Men planerne har ført til diskussion i Tyskland, hvor projektet vækker mindelser om overvågningen under nazismen og om det hemmelig statspoliti i det tidligere DDR.
Kritikere siger, at Street View kan misbruges af blandt andre indbrudstyve, der ønsker at finde gode steder at bryde ind, af banker og kreditforeninger og af arbejdsgivere, der ønsker at vide mere om deres ansatte.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde