20 år efter Berlinmurens fald taler tyskerne stadig til tider om ossis og wessis. Men den såkaldt indre mur i folks hoveder ser ikke længere ud til at dele forbundsrepublikken i to.
83 procent af vesttyskerne og 88 procent af østtyskerne bakker op om det genforenede Tyskland, viser en rundspørge, som opinionsinstituttet Resuma har gennemført blandt 2010 tyskere.
Samtidig føler 85 procent af borgerne i de vesttyske delstater og 81 procent af indbyggerne i det tidligere DDR, at de i dag er tættere knyttet til deres landsmænd på den anden side af det forhenværende jerntæppe end for 10 år siden.
Totredjedele af østtyskerne mener, at de personligt har nydt gavn af genforeningen.
Den fandt sted 3. oktober året efter, at Muren faldt den 9. november 1989. Men 53 procent af "wessierne" og 45 procent af "ossierne" opfatter den økonomiske situation i deres genforenede land som værre end for 20 år siden.
Så sent som for fem år siden blev tyske politikere og forskere rystet over, at hver femte - 21 procent - af deres landsmænd i en Forsa-rundspørge var af den opfattelse, at det ville være bedst, hvis Muren stadig eksisterede.
Tyskland fejrer i år både forbundsrepublikkens 60-års fødselsdag og 20-året for Murens fald.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde