Et flertal af tyskerne ville vælge deres gamle valuta D-marken, hvis de kunne, viser en meningsmåling, der er offentliggjort onsdag.
Ifølge undersøgelsen ønsker 54 procent af tyskerne D-marken, der var symbol på Tysklands såkaldte økonomiske mirakel efter Den Anden Verdenskrig, tilbage i lommerne. I det tidligere Østtyskland ønsker to tredjedele D-marken tilbage.
Ved en lignende meningsmåling, der blev gennemført sidste år, var det kun et lille flertal på 51 procent, der ønskede D-marken tilbage, hvilket tyder på at stadigt flere er utilfredse med euroen, der i øjeblikket er under pres i lyset af den omfattende gældskrise i Europa.
Men selv om tyskerne ønsker D-marken tilbage, så mener hovedparten af de adspurgte, at Tyskland er bedre rustet økonomisk inden for eurozonen end udenfor.
Kun 43 procent af tyskerne mener, at Tyskland ville stå bedre uden for euroen. 51 procent mener det modsatte.
Meningsinstituttet Forsa har spurgt 1001 personer i perioden 28. september til 29. september i målingen, der er offentliggjort i magasinet Stern.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde