Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, siger nej til nye store økonomiske stimuleringspakker for at bekæmpe gældskrisen i eurolandene. Han siger, at de ikke vil være til nogen nytte.
- Tyskland skal og vil være anker for stabilitet i euro-zonen og regionens vækstmotor, siger Schäuble, der tirsdag talte i Forbundsdagen.
Han afviser at tale om recession i forbindelse med den tyske økonomi. Han siger, at man i stedet kan se på den senere tids tilbageslag i den tyske økonomi som en normalisering.
- En recession ser helt anderledes ud, fremholder han.
Finansministeren venter stadig en vækst i Tyskland på tre procent i år.
- Vi svømmer ikke i penge, men vi drukner heller ikke i gæld længere, understreger han.
Den tyske finansminister, der er er en politisk sværvægter og veteran i den rødgule regering under forbundskansler Angela Merkel, gør det samtidig klart, at de sydeuropæiske lande må spare.
- Grækenland vil ikke få mere hjælp fra EU, hvis betingelserne i form af besparelser ikke opfyldes, fastslår han.
- Besparelser i de kriseramte lande i eurozonen er uundgåelige, pointerer Schäuble, som fremhæver, at det er lykkedes Tyskland at konsolidere det statslige budget uden at kvæle væksten.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker