Tyskland anerkender de libyske oprøreres Nationale Overgangsråd, NTC, der holder til i byen Benghazi i det østlige Libyen, som værende den eneste legitime repræsentant for det libyske folk.
Det siger den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle, under et besøg i byen mandag.
- Vi er ikke neutrale. Vi står på demokratiets og frihedens side. Det er kun et spørgsmål om tid, før Muammar Gaddafi falder, siger udenrigsministeren efter et møde med Ali al-Essawi, der er NTC's udenrigspolitiske talsmand.
Hidtil har Tyskland kun omtalt NTC, som oprørerne selv ser som en overgangsregering, for at være "en" repræsentant for oprørerne.
Ali al-Essawi siger, at den tyske beslutning åbner op for "meget store muligheder" for det fremtidige samarbejde mellem Libyen og Tyskland.
Han udtrykker også forståelse for, at Tyskland ikke deltager i Nato-landes flyaktioner for at opretholde FN's flyveforbud over Libyen.
- Der er andre måder at hjælpe Libyen på, siger Ali al-Essawi.
Tyskland åbnede i sidste uge et kontor i Benghazi for at udvide forbindelserne med oprørerne, der siden februar har forsøgt at fjerne den libyske leder Muammar Gaddafi fra magten.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker