Tyskland vil ikke længere tage imod luftfragt fra Yemen. Det meddelte landets indenrigsminister, Thomas de Maizière, sent lørdag aften.
Beskeden kommer efter fundet af to pakker fyldt med sprængstof, som fredag blev afsløret om bord på fragtfly på vej fra Yemen til USA.
- Den føderale regering forsikrer, at der fra nu af ikke vil ankomme fragt fra Yemen i Tyskland, siger Thomas de Maizière.
Frankrigs luftfartsmyndigheder meddelte tidligere lørdag, at landet ligeledes har suspenderet luftfragt fra Yemen i kølvandet på afsløringen af de to pakker med sprængstof.
De to bomber blev fundet i pakker om bord på fragtfly i henholdsvis Dubai og Storbritannien. Begge pakker var sendt fra Yemen og skulle havde været sendt til synagoger i USA.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde