Tyskland er enig i dansk kritik af forældet kæmpebudget i EU
Der er for lidt fokus på klima og teknologi i budgetforslag, mener finansminister Olaf Scholz.
Tyskland er ikke del af den såkaldte sparebande med Danmark, som kræver et EU-budget, der ikke overskrider 1,00 procent af bruttonationalindkomsten (bni).
Men den tyske finansminister er som sin danske kollega og de øvrige sparelande - Østrig, Sverige og Holland - enig i, at der skal afsættes flere penge til "moderne politikker" og færre til "de traditionelle".
Det siger Olaf Scholz om det forslag til den næste flerårige budgetramme (MFF) for 2021-27, som EU-præsident Charles Michel præsenterede fredag 14. februar.
- Jeg mener, at det forslag, der er fremlagt, ikke i tilstrækkelig grad indeholder denne modernisering. Det er egentlig min hovedkritik, siger Scholz.
Han vil have flere penge afsat til klimaet og til nye teknologier.
Det er to af de punkter, som også sparelandene har fokus på.
De ønsker samtidig at skære i de såkaldt traditionelle politikker, som er landbrugsstøtte og i samhørighedspolitik, hvis formål er at løfte de fattigere EU-lande.
- Det er et skridt tilbage i forhold til tidligere forslag, og det kan ikke være rigtigt, at det runde for runde bliver stadig mindre vigtigt, hvad budgettet indeholder, siger Olof Scholz før et EU-møde i Bruxelles mandag.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet