Tyskland fastholder mål om en million elbiler
De tyske bilejere gider ikke købe dem, men det får ikke Angela Merkel til at ændre sin målsætning om, at der skal køre en million elbiler på de tyske veje før 2020.
På et industrimøde i Berlin arrangeret af forbundskanslerens regering blev elbilens teknologi præsenteret, efter at færre end 3000 elbiler blev solgt i Tyskland i 2012.
Det samlede bilsalg i Tyskland var på over tre millioner sidste år.
Tysk industri planlægger at investere 12 milliarder euro (89 milliarder kroner) over de kommende tre-fire år på tog drevet af alternativ energi og på batteridrevne biler. Det beretter det tyske industriforbund VDA.
- At køre på elektricitet er ikke længere en vision. Det er en realitet. Tusinder af biler kører allerede på vore veje, og mod slutningen af næste år har tyske bilproducenter 16 forskellige modeller på markedet, siger præsidenten for VDA, Matthias Wissmann.
Ifølge en undersøgelse blandt cirka 1000 tyske bilejere foretaget af forbundet af landets motorejere Adac, er tyskerne mere skeptiske over for elbilsteknologien i dag end for to år siden.
De er i mindre grad tilbøjelige til at acceptere gener i form af lange ladetider.
Ifølge Adacs undersøgelse er færre end halvdelen af tyskerne parate til at betale ekstra for en elbil i sammenligning med en almindelig bil, når de næste gang skal købe en ny.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde