Tyskland frygter nyt kannibal-mord
Fredag tager retten i Dresden tage stilling til, hvorvidt den 56-årige politibetjent Detlef Günzel skal dømmes for mord. Det skriver det tyske nyhedsbureau DPA.
Ofret, den 59-årige Wojciech Stempniewicz, fik kontakt til Detlef Günzel på en hjemmeside for folk med feticher for sex, kannibalisme og død - gerne blandet sammen. Her aftalte de at mødes på Dresden Banegård. Günzel tog sin gæst med til et hus i Hartmannsdorf-Reichenau.
Derfra fortæller forsvarer og anklager to forskellige historier.
Anklageren hævder, at Günzel tog Stempniewicz ned i kælderen og dræbte ham ved at stikke ham i halsen. Han parterede derefter liget og begravede det rundt om i sin have. Den sidste del har politiet både en video og en tilståelse af.
Forsvareren hævder, at Stempniewicz begik selvmord ved hængning. Hvis Stempniewicz tog livet af sig, kan Günzel kun straffes for at skænde liget, mener forsvareren. En forbrydelse, der gerne straffes med en bøde.
Sagen kommer 12 år efter Tyskland sidste blev plaget af en sag med forbindelse til kannibalisme. Dengang blev Armin Meiwes dømt for at have dræbt og spist Bernd Jürgen Brandes, der selv på internettet opsøgte en, som ville dræbe og spise ham.
Stempniewicz drev et logistik-firma, og ifølge en kæreste var han i gang med at planlægge deres bryllup. Alligevel opsøgte han ifølge politiet aktivt kannibal-miljøet.
- Ofret havde siden sin ungdom drømt om at blive dræbt og spist, siger Dresdens politichef Dieter Kroll ifølge BBC.
Selvom man ikke har fundet alle dele af Stempniewicz, er der endnu ikke fundet noget bevis for, at Günzel skulle have spist noget af ham.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde