Tyskland: Grænsekontrol truer Schengen-aftale
Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Fri bevægelighed er et af de største resultater, som EU har opnået i de seneste år, siger tysk talsmand.
Den pasfrie Schengen-region er "i fare", efter at Danmark og Sverige har indført ny grænsekontrol, siger en tysk regeringstalsmand.
- Fri bevægelighed er et vigtigt princip - et af de største resultater, som EU har opnået i de seneste år, siger talsmanden for det tyske udenrigsministerium, Martin Schäfer.
- Schengen er meget vigtig, men den er i fare, tilføjer han i en reaktion på den danske regerings indførelse af midlertidig grænsekontrol på grænsen til Tyskland - samme dag, som Sverige har indført id-kontrol ved grænsen til Danmark.
Norge, som ikke er med i EU, lagde i sidste uge op til mange stramninger af landets asylpolitik.
- Ja, vi vil få en asylpolitik, som er en af de strengeste i Europa, sagde indvandringsminister Sylvi Listhaug, som gjorde det klart, at flygtninge uden visa ville blive sendt tilbage til andre steder i Schengen-zonen - i særdeleshed til Sverige.
- Det har helt afgørende betydning, at vi i Europa finder fælles løsninger på den værste flygtningekrise siden Anden Verdenskrig, siger Martin Schäfer, talsmand for det tyske udenrigsministerium.
Forbundskansler Angela Merkels talsmand, Steffen Seibert, har også betonet, at Schengenaftalen har afgørende betydning.
- Vi må have en fælles strategi, har han sagt.
Seibert siger, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på forhånd havde informeret Merkel om hans beslutning om grænsekontrol.
I Bruxelles har EU-Kommissionen gentagne gange udtrykt bekymring for, at en genindførelse af grænsekontrol vil være en trussel mod Schengen-aftalens fremtid.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker