Tyskland har købt endnu ikke godkendt Valneva-vaccine
Tysklands sundhedsminister, Karl Lauterbach, har bestilt 11 millioner doser af den endnu ikke godkendte vaccine fra det franske medicinalselskab Valneva. Foto: Michael Sohn/Ritzau Scanpix
Michael Sohn/Ritzau Scanpix
Robert Koch Instituttet forudser, at omikron vil forårsage mest smitte inden for tre uger.
Tysklands sundhedsminister, Karl Lauterbach, har bestilt 11 millioner doser af den endnu ikke godkendte vaccine fra det franske medicinalselskab Valneva. Det skriver Reuters. Tyskland har også bestilt fire millioner doser af den netop godkendte Novavax vaccine.
- Novavax-vaccinen ankommer i januar, siger Lauterbach, som understreger, at "en offensiv booster-kampagne er vores vigtigste byggeblok i kampen mod omikron".
Lothar Wieler, som leder Robert Koch Instituttet for smitsomme sygdomme, forudser, at omikron vil forårsage de fleste smittetilfælde i forbundsrepublikken inden for tre uger.
- Julen bør ikke blive den gnist, som udløser omikron-eksplosionen, siger Wieler, der understreger, at sociale kontakter bør reduceres til et absolut minimum.
Valnevas eksperimentelle vaccine mod covid-19 resulterede i efteråret i bedre immunitet blandt forsøgspersoner end dem, der var vaccineret med Astrazenecas vaccine, skriver Reuters.
Vaccinen blev i første omgang udviklet med henblik på anvendelse i Storbritannien.
Flere sundhedseksperter i Berlin siger, at de gældende coronarestriktioner formenligt ikke er vidtrækkende nok til at holde omikon-varianten i ave.
Der blev registreret 45.659 nye corona-smittetilfælde i Tyskland onsdag, hvilket er tæt på de seneste rekordhøje tal.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned