Tyskland køber Nord Stream 2-dele til naturgasterminal
Rør, der egentlig var beregnet til Nord Stream 2, kommer nu i stedet til at blive brugt til en terminal for flydende naturgas. (Arkivfoto). Foto: Michael Sohn/Ritzau Scanpix
En ny terminal for flydende naturgas skal blandt andet bygges af dele, der var beregnet til Nord Stream 2.
Rør, der var beregnet til gasrørledningen Nord Stream 2, kommer i stedet til at blive brugt til at bygge en planlagt terminal til flydende naturgas (LNG) ud for den tyske ø Rügen.
Den tyske regering har købt reserverør, der var beregnet til gasrørledningen, siger en talskvinde for det tyske økonomiministerium mandag aften.
Den tyske avis Ostsee-Zeitung skriver, at regeringen har købt flere tusinde rør.
- Vi kan ikke give nogen information om kvantiteten af rør eller om omkostningerne, da kontrakterne er stemplet som fortrolige, oplyser ministeriet.
Rør til Nord Stream 2 med en total længde på 60 kilometer bliver ifølge delstatsregeringen i Mecklenburg-Vorpommern opbevaret i byen Sassnitz på Rügen.
Det tyske økonomiministerium understreger, at alle sanktionsrelaterede spørgsmål er blevet afklaret med sælgeren af rørene, Nord Stream 2 AG.
Det russiske statsejede gasselskab Gazprom ejer aktiemajoriteten i Nord Stream 2 AG.
Ministeriet oplyser også, at det er blevet undersøgt, om det er nødvendigt med yderligere dokumenter, målingsdata og ekspertudtalelser om gasrørledningen.
Tyskland vil bygge en flydende LNG-terminal ud for øen Rügen i Østersøen. Faciliteten skal hjælpe med at sikre Tysklands gasforsyning, efter at landet ikke længere modtager gas fra Rusland.
Nord Stream 2 er blevet bygget færdig. På grund af Ruslands invasion af Ukraine er gasrørledningen dog aldrig blevet taget i brug.
Gasrørledningen løber fra Ust-Luga, der ligger i det vestlige Rusland nær grænsen til Estland, til Lubmin i Tyskland. Rørledningen er ligeledes omkring 1200 kilometer lang.
I efteråret sidste år blev Nord Stream 2 ramt af en eksplosion. Det er siden blevet slået fast, at der var tale om sabotage. Hvem der står bag, står endnu ikke klart.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned