Finansministeriet i Tyskland bekræfter, at regeringen i Berlin har købt stjålne oplysninger om tyskeres mulige skattefusk ved hjælp af banker i Schweiz.
Oplysningerne ligger på en cd, siger ministeriet. Den indeholder kontooplysninger for omkring 20.000 personer. Cd'en blev sat til salg for et ukendt beløb af en ukendt person.
I februar afviste den tyske delstat Baden-Württemberg, der har grænse til Schweiz, et tilbud om at købe oplysningerne med den begrundelse, at de er indsamlet ulovligt.
Det er endnu ikke klart, om regeringens køb af de stjålne oplysninger vil blive udfordret i domstolene.
Skattemyndighederne anslår, at oplysningerne kan føre til skatteudskrivninger for millioner af euro, når enkeltpersoner, der har hemmelige konti i Schweiz uden at fortælle om det til de tyske myndigheder, får besked på at svare skat af pengene.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde