Tyskland lemper på karantæneregler ved indrejse
Lempelserne af tyske karantæneregler gælder ikke for rejsende fra Danmark, da Danmark er et risikoområde.
Den tyske regering har onsdag godkendt planer, der betyder, at hvis man enten er færdigvaccineret, har haft corona, eller hvis man har en negativ test, kan slippe for karantæne, når man rejser ind i Tyskland.
Det fortæller en regeringskilde.
Ændringerne gælder ikke for rejsende fra områder med høj smitte eller områder med mutationer. Lempelserne for vaccinerede gælder desuden kun, hvis de er vaccineret med en vaccine, som er godkendt i EU.
Lempelserne af reglerne gælder ikke for Danmark. Det skyldes, at de tyske myndigheder lige nu kategoriserer Danmark som et risikoområde. Danskere, der rejser ind i Tyskland, skal derfor stadig i ti dages karantæne.
Rejsende fra Færøerne og Grønland skal ikke i karantæne.
Selv hvis de tyske myndigheder skulle flytte Danmark til en mildere kategori, fraråder de danske myndigheder dog fortsat alle ikke nødvendige rejser til Tyskland.
Det skyldes ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside høje smittetal, og at Tyskland har skrappe rejserestriktioner for danskere.
Tredje fase af den danske genåbning for rejseaktivitet træder i kraft fredag 14. maj.
I aftaleteksten om rejsegenåbningen, der blev indgået 13. april, står der, at fase 3 træder i kraft, når de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik.
Grundet flere udskydelser af den danske vaccinationskalender kommer man ikke til at nå det mål inden 14. maj. Men Udenrigsministeriet bekræftede søndag, at fase 3 alligevel træder i kraft på denne dato.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned