Tyskland: Nye EU-regler kan ændre betingelser for gasledning
Nedlæggelse af dele af gasrørledningen Nord Stream 2 ud for Helsinki den 23. december sidste år. Foto: Axel Schmidt (Arkivfoto)/Reuters
Axel Schmidt/Reuters
De juridiske rammer for gasrørledningen Nord Stream 2 vil måske blive tilpasset EU-regler, siger minister.
Tyskland overvejer at ændre de juridiske rammer for gasrørledningen Nord Stream 2 for at sikre, at de er i overensstemmelse med nye EU-regler. Det siger Tysklands økonomiminister, Peter Altmaier.
- Jeg formoder, at der kan udarbejdes nye betingelser, siger Altmaier.
- Men der vil klart ske visse ændringer. En gælder ejerskabet af gasrørledningen, da EU's regler kræver, at ejerskab til rørledning og produktion skal være under to forskellige ejere.
Den tyske økonomiminister siger, at der også kan blive ændret på reglerne for, hvem der har adgang til gasrørledningen og på, hvem der kan sende gas igennem den.
Ifølge Altmaier er det op til Tyskland at træffe beslutning om ændringer.
EU's medlemslande blev for en uge siden enige om en ændring af EU's gasdirektiv. Det indebærer, at gasrør fra tredjelande skal være omfattet af gasdirektivet, som EU-Kommissionen havde lagt op til i et forslag.
Dermed gælder det også det omstridte projekt Nord Stream 2, der er planlagt til at løbe via Østersøen til Tyskland, mens allerede færdigbyggede projekter kan undtages.
Det står ikke klart, hvor store konsekvenserne vil være for Nord Stream 2. Tekniske eksperter vurderer, at projektet kan gennemføres, men at det kan føre til flere vanskeligheder, forsinkelser og højere omkostninger.
Den danske regering har ventet længe på en løsning fra EU.
Det er især Tyskland, som har forsvaret og presset på for at få Nord Stream 2, der kan blive en lukrativ aftale for tyskerne.
Østeuropa er skeptisk over for projektet, der går direkte imod EU's energipolitik om at mindske afhængigheden af russisk gas. Også den danske regering har udtrykt bekymring og modstand mod projektet.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker