Tyskland ophæver rejseforbud flere steder trods Delta-trussel
Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, opfordrer mandag flere til at blive vaccineret for at holde virusvarianter for døren. Samtidig åbner Tyskland for rejsende fra Storbritannien, Indien og tre andre lande. Foto: Christophe Gateau/Ritzau Scanpix
Christophe Gateau/Ritzau Scanpix
Det er ifølge tyske myndigheder vigtigt, at borgere lader sig vaccinere, hvis virusvarianter skal bekæmpes.
Tyskland ophæver fra onsdag et indrejseforbud for de fleste rejsende fra Storbritannien, Indien og tre andre lande, der har været ramt af Delta-varianten af coronavirus.
Det oplyser de tyske sundhedsmyndigheder mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.
Storbritannien, Indien, Rusland, Nepal og Portugal bliver stadig anset for at være "lande i høj risiko" af de tyske myndigheder.
Men ændringen gør det lettere for rejsende, som ikke er tyske beboere eller statsborgere, at komme ind i landet, så længe karantæne- og testkrav bliver overholdt.
Samtidig understreger Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og sundhedsminister Jens Spahn vigtigheden i at lade sig vaccinere for at sætte en stopper for spredningen af virusvarianter, der i første omgang førte til rejseforbuddene. Det skriver nyhedsbureauet dpa.
Ifølge data fra Robert Koch Instituttet (RKI) har 56,5 procent af den tyske befolkning mindst modtaget et stik med en vaccine med coronavirus. 38,9 procent er fuldt vaccineret.
I kampen mod Delta-varianten skal mindst 85 procent af alle 12-59-årige og 90 procent af alle over 60 år være fuldt vaccineret, viser beregninger fra RKI.
- Hvis denne vaccinationsrate opnås i tide, er en udtalt fjerde bølge i det kommende efterår og vinter usandsynlig, lyder det fra RKI i en rapport.
I sidste uge sagde Jens Spahn, at Delta-varianten udgjorde halvdelen af alle nye smittetilfælde i Tyskland.
Varianten udgjorde 37 procent af alle tilfældene i ugen op til den 20. juni, hvilket var en fordobling sammenlignet med den foregående uge.
Det samlede smittetal i Tyskland er dog faldende. I løbet af de seneste 24 timer er der blevet registreret 212 nye tilfælde. Samlet har Tyskland registreret 3,72 millioner smittede.
Det seneste døgn har én coronapatient mistet livet. I alt har 91.031 coronapatienter mistet livet i Tyskland siden pandemiens begyndelse.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned