Tyskland sender selvdrevne haubits-kanoner til Ukraine
En selvkørende haubits M109 A3 i Danmark. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Med standardammunition kan et projektil fra de kortløbede kanoner træffe mål op til 30 kilometer væk.
Tyskland vil give syv selvkørende haubitser til Ukraine, oplyser forsvarsminister Christine Lembrecht fredag under et besøg i Sliac i Slovakiet.
Det drejer sig om Panzerhaubitzen 2000, som er et artillerisystem, hvor en kanon er monteret på et panservognslignende køretøj.
Med standardammunition kan et projektil fra de kortløbede kanoner træffe mål op til 30 kilometer væk.
Med tilpasset ammunition er rækkevidden op til 40 kilometer, ifølge det tyske militæret.
Lambrecht offentliggjorde våbenleverancen under et besøg hos tyske soldater i Slovakiet fredag. De tyske soldater er udstationeret for at bidrage til at styrke Natos østlige flanke.
Tysklands regering ændrede i sidste uge dets politik med ikke at sende tunge våben til krigszoner efter både inden- og udenlandsk pres om at yde ukrainerne mere hjælp til at forsvare sig mod russiske angreb. Våbnene kommer fra det tyske forsvar, Bundeswehrs, beholdninger.
En gruppe på omkring 20 ukrainere vil blive oplært og trænet i at anvende våbnene i den tyske by Idar-Oberstei.
Ukraines anmodninger om flere tunge våben er blevet intensiveret, efter at Moskva har koncentreret russernes tunge våben i den østlige og sydlige del af Ukraine.
Den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, har mødt kritik både ude og hjemme, fordi hans regering har tøvet med at sende tunge våben til Ukraine. Han har begrundet den forsigtige fremgangsmåde med, at han har ønsket at undgå en direkte konfrontation mellem Nato og Rusland.
USA's forsvarsminister, Lloyd Austin, gav sidst i april udtryk for, at der er tiltro til, at Ukraine kan trække sig sejrrigt ud af krigen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker