Tyskland slår rekord med milliardoverskud i første halvår
Den tyske stat profiterer på indstrømmende skatter og afgifter, og trods internationale handelskonflikter er den eksportorienterede tyske økonomi i vækst. Foto: Fabian Bimmer/Reuters
Fabian Bimmer/Reuters
Et overskud på 368 milliarder kroner understreger, at der er fuld gang i den tyske økonomi trods handelsstrid.
Den tyske stat havde i første halvår af 2018 et milliardoverskud på 48,1 milliard euro (omkring 358 milliarder kroner).
Det rekordstore overskud understreger, at der er fuld gang i den tyske økonomi, og at der er penge i kasserne hos både de føderale myndigheder, i delstaterne og i kommunerne.
Forbundsrepublikkens statistiske departement offentliggjorde fredag de foreløbige tal, som viser, at der er tale om det største halvårsoverskud siden den tyske genforening i 1990.
Den tyske stat profiterer på indstrømmende skatter og afgifter, og trods internationale handelskonflikter er den eksportorienterede tyske økonomi i vækst.
Den historisk gode stemning på arbejdsmarkedet og stigende lønninger har styrket købelysten hos forbrugerne, og der er samtidig øget investeringslyst.
Udviklingen har medført, at importen stiger hurtigere end eksporten.
Økonomer går ud fra, at opsvinget fortsætter, og de siger, at der højst kan blive tale om et vist tempotab i forhold til "boom-året" 2017.
Dog er der trods alt udbredt bekymringer over handelskonflikterne. I denne uge blev striden mellem USA og Kina optrappet.
Efter to dage med forhandlinger mellem USA og Kina er der intet synligt tegn på fremskridt. Det skriver The Wall Street Journal fredag.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker