Tyskland vedtager hjælpepakke til Cypern
Forbundsdagen i Tyskland har med et overvældende flertal stemt for en hjælpepakke til det kriseramte land i Eurozonen Cypern.
Ud af de 602 medlemmer i parlamentet, som stemte om redningspakken på 10 milliarder euro, bakkede 487 op om pakken. 102 var imod, mens 13 undlod at stemme.
For at modtage redningspakken skal Cypern selv betale næsten 13 milliarder euro. Cyperns medfinansiering er nemlig en betingelse for, at EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond vil bidrage med de 10 milliarder euro.
Tyskland vil bidrage med omkring en tredjedel af den internationale assistance til Cypern.
Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble havde forud for afstemningen opfordret forbundsdagens medlemmer til at støtte redningsplanen.
Schäuble sagde samtidig, at Portugal og Irland har vist, at omfattende besparelser på budgettet og international hjælp gør det muligt at hjælpe gældsplagede lande.
Derfor kunne forbundsdagen også stemme ja til at forlænge Irland og Portugals tilbagebetalingsfrist med syv år, der ligeledes var på dagsordenen.
Sidste fredag blev eurogruppen, der består af de 17 eurolandes økonomi- og finansministre, på et uformelt møde i Dublin politisk enige om at godkende den tekniske del af redningspakken til Cypern.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned