Tyskland vil have FN-fokus på klima og sikkerhed
Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, beder FN's Sikkerhedsråd om at være opmærksom på forbindelser mellem klimaforandringer og international fred.
"Det skal være rutine altid at tage alle forbindelser i betragtning mellem klima og konflikter", siger han. Foto: Don Emmert/Ritzau Scanpix
Don Emmert/Ritzau Scanpix
Det skal være rutine at tage forbindelserne mellem klima og sikkerhed i betragtning, siger tysk minister.
Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, beder FN's Sikkerhedsråd om at være opmærksom på forbindelser mellem klimaforandringer og international fred.
- Debatten om de politiske følger af klimaændringer hører hjemme i Sikkerhedsrådet, siger Mass.
Han opfordrer til, at det skal være rutine altid at tage alle forbindelser i betragtning mellem klima og konflikter.
- Klimaforandringerne er et faktum, som har globale følger. De udgør en stadig større trussel mod international fred og sikkerhed. Derfor hører debatten om de politiske følger af klimaforandringerne hjemme i Sikkerhedsrådet, siger Maas.
- Det må gøres til rutine at tage forbindelserne mellem klimaet og spørgsmål om sikkerhed i betragtning i alle konflikter. Det pointerer den tyske udenrigsminister, som talte i Sikkerhedsrådet sent fredag.
I sin tale bad Maas om mere tilgængelig information.
Han understregede nødvendigheden af systematisk rapportering om klimaforandringer fra FN's generalsekretær, António Guterres.
Desuden efterlyste han flere risikoanalyser og prognoser med klare anbefalinger til indgreb og forebyggende foranstaltninger. Så viden om klimaforandringer bliver udmøntet i konkret politik.
Maldivernes udenrigsminister, Abdulla Shahid, understreger også, at klimaforandringer er verdens største sikkerhedstrussel. Han henviser til, at de truer med at tilintetgøre ønationen.
USA's fungerende FN-ambassadør, Jonathan Cohen, og hans russiske modpart, Vassilij Nebenzia, ville under diskussionerne i Sikkerhedsrådet fredag ikke gå ind på denne debat.
Mødet om klimaændringer fredag var det første for Mas i Sikkerhedsrådet, som Tyskland netop er blevet medlem af for to år.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned