Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, er igen blevet indlagt på et hospital.
Så sent som søndag måtte han på grund af en allergisk reaktion lade sig indlægge i Bruxelles, hvor han meldte afbud til EU-finansministrenes hastemøde om euroens gældskrise.
Forbundskansler Angela Merkel afviser spekulationer om at erstatte Schäuble, der nu på hendes opfordring tager den et par dage med ro på en klinik nær Berlin.
Rygtebørsen kører i den tyske hovedstad, fordi den konservative minister tirsdag blev væk fra regeringens hastemøde om de 123 milliarder euro, som Tyskland bidrager med til EU's gigantiske krisepakke på 750 milliarder euro for at genoprette euroens stabilitet.
Schäubles talsmand, Michael Offer, siger, at finansministeren "ikke har tilbudt sin afsked - det er absolut ikke på dagsordenen".
Den 67-årige Schäuble har brugt kørestol siden et attentatforsøg i 1990. Han har de seneste måneder lidt af helbredsproblemer, efter han i starten af året var igennem en større operation.
Ifølge finansministeriets talsmand har Merkel udtrykt sin uforbeholdne støtte og tillid til Schäuble. De to har kørt et tæt parløb i forbundsregeringen de senere år til trods for, at det var Merkel, som for 10 år siden fravristede Schäuble posten som formand for det kristeligt demokratiske CDU.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde