Lederen af Tysklands romersk-katolske kirke, ærkebiskop Robert Zollitsch, beklager igen, at præster har begået overgreb mod børn på katolske skoler i landet.
- Tyske biskopper er forfærdet over det, der er sket og over den vold, der er begået mod børn, siger Robert Zollitsch efter et møde med pave Benedikt i Vatikanet i Rom.
- For et par uger siden bad jeg om tilgivelse for overgrebene hos ofre og deres familier. Jeg gentager i dag denne bøn om tilgivelse, fortsætter Robert Zollitsch.
Den katolske kirke i Tyskland udpeger nu en biskop, som får ansvaret for at undersøge alle anklager om vold og seksuelle overgreb, der har rystet de tyske katolikker og ført til stærk offentlig kritik.
I februar kom det frem, at flere end 100 elever siger, at de er blevet seksuelt misbrugt af præster eller har være udsat for vold ved skoler, som drives af den katolske kirke.
En af sagerne er specielt problematisk, da den drejer sig om overgreb ved det prestigefyldte Regensburg drengekor, som mellem 1964 oh 1994 havde pavens bror, Georg Ratzinger, som leder.
Den katolske kirke i andre lande er også ramt af anklager om vold og seksuel misbrug af børn. Det gælder blandt andet i Holland, Østrig, Irland og USA.
Robert Zollitsch er øverste leder for Tysklands cirka 26 millioner katolikker. Han lover, at kirken vil undersøge alle anklager og retsforfølge de skyldige.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker