Tysklands mest eftersøgte mand er pågrebet af politifolk efter en opsigtsvækkende fem-dages jagt. Han flygtede fra et topsikret fængsel i Aachen i sidste uge, hvor han afsoner en dom for drab.
Den bevæbnede mand blev pågrebet af civile betjente, da han cyklede på en damecykel på en landevej nær grænsen til Holland. Politifolkene kørte op på siden af ham og væltede cyklen for at undgå, at han skulle skyde efter dem.
Den 46-årige Peter Paul Michalski, som derefter overgav sig uden videre kamp, er blevet jagtet af specialuddannede politifolk i delstaten Nordrhein-Westfalen. En medfange, som han var flygtet sammen med, blev pågrebet søndag.
De to fanger havde kopieret en nøgle i fængslet og kunne undslippe uden større problemer. De tog sig endda tid til at vinke til sikkerhedskameraer, inden de steg ind i en taxa.
- Uheldigt for dig, men vi er netop brudt ud af fængslet, sagde fangerne til taxachaufføren ifølge tabloidavisen Bild.
Tusindvis af politifolk var involveret i jagten på de to mænd, som blev betegnet som ekstremt farlige. De stjal en bil og begik adskillige røverier på deres flugt til en række tyske byer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker