Den tyske økonomi, Europas største, bliver hårdt ramt af krisen i eurozonen. Væksten i 2012 ventes kun at blive 0,8 procent.
Det forudser førende økonomiske institutter i en ny fælles analyse.
- I midten af 2011 blev udsigterne for verdensøkonomien alvorligt svækket. I Europa er gældskrisen forværret og har udviklet sig til en bankkrise. Det påvirker i stigende grad Tysklands økonomi, hedder det i analysen.
For blot seks måneder siden forudså de samme økonomiske institutter en økonomisk vækst i Tyskland på to procent i 2012.
- Den stigende usikkerhed vil dæmpe den indenlandske efterspørgsel, og eksporten vil ikke længere bidrage til vækst på grund af krise hos vigtige handelspartnere, hedder det videre.
Den tyske regering forudså i april, at væksten i 2012 ville blive 1,8 procent. Men økonomiministeriet i Berlin har for nylig advaret om, at den også venter lavere vækst i 2012 end tidligere forudset.
Lidt positivt nyt er der dog i de økonomiske institutters analyse. De forudser, at produktionen forbliver på det nuværende niveau året ud med en vækst på 2,9 procent. Det er en anelse over den forventede vækst på 2,8 procent.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned