Nyhedsbureauet citerer højtstående kilder i kansler Angela Merkels regeringskoalition for oplysningen.
Tidligere fredag aflyste Merkel en rejse til Rom, hvor hun skulle have haft et møde med Mario Monti, den italienske premierminister.
Ifølge dpa vil den 52-årige Wullf komme med en erklæring klokken 11.
Senere ventes det, at Merkel kommer med en erklæring.
Forbundspræsidenten er under et voldsomt pres, og det pres tog til torsdag, da anklagemyndigheden sagde, at den vil have præsidentens immunitet ophævet.
Det skyldes, at han er indblandet i en sag om et noget uldent boliglån på en halv million euro.
Han fik lånet af en entreprenørs kone i 2008, da han var ministerpræsident i Niedersachsen.
I første omgang afviste han, at han havde nogen forretningskontrakt med Edith Geerkens, långiveren. Men hendes mand er entreprenør Egon Geerkens, der er en mangeårig ven af Wullf.
Ydermere har han forsøgt at standse en artikel, som avisen Bild skrev om sagen.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker