Tysklands præsident stopper efter fem år på posten
Tysklands forbundspræsident, Joachim Gauck, siger, at han ikke ønsker at blive på sin post i ny periode.
Tysklands forbundspræsident, Joachim Gauck ønsker ikke at blive på sin post i endnu en embedsperiode.
- Jeg vil i dag gerne meddele jer, at jeg har besluttet ikke at genopstille til denne post, siger han til journalister ved et pressemøde i Slottet Bellevue i Berlin.
Selv om præsidentposten overvejende er ceremoniel, så er valget af en ny præsident, som foretages af Forbundsdagen, politisk vanskelig. Og den kan give forbundskansler Angela Merkel problemer.
De politiske partier i Tyskland er på vej mod et valgopgør forud for forbundsdagsvalget i 2017. Politiske iagttagere venter, at valget af en præsident især vil kunne spille ind i den forbindelse.
Den tidligere østtyske borgerretsforkæmper Joachim Gauck blev valgt til Tysklands 11. forbundspræsident i 2012.
Gauck er tidligere chef for Stasi-arkivet. Ligesom kansler Angela Merkel har han en fortid i den østtyske borgerrettighedsbevægelse. Han er politisk uden ståsted. Han siger, at han er partiløs med friheden som mærkesag og kalder sig selv "oplyst patriot".
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde