Under overværelse af hundredvis af personer, heriblandt kvinder og børn, fik to unge mænd i Somalia hugget hver en hånd af, efter de havde tilstået tyveri.
- Domstolen afsagde sin dom i overensstemmelse med sharialov, efter at de to tiltalte erkendte deres skyld, siger dommer Abu Yusuf Sheik Hasan.
- De betalte for deres forbrydelser, tilføjer han.
En 18-årig mand havde stjålet et beløb svarende til 7700 kroner, mens den anden dømte, en 22-årig mand, havde stjålet to millioner shillings, der svarer til knap 350 kroner.
Dommen blev eksekveret fredag aften i den lille by Balad nord for hovedstaden Mogadishu. En hætteklædt skarpretter huggede de dømtes højrehænder af med en lang kniv.
- Kvinder og børn overværede denne forfærdelige straf, og jeg så en kvinde kaste op, siger et øjenvidne, Adan Yusuf.
Området kontrolleres af den islamistiske Shebab-bevægelse, der har forbindelse til al-Qaeda. Shebab har indført en streng udgave af sharialov, der foruden afhugning af hænder også indebærer, at der er indført forbud mod musik og skærpede regler for påklædning.
Det var endvidere Shebab-bevægelsen, der tog skylden for et blodigt bombeangreb i Ugandas hovedstad, Kampala, den 11. juli, hvor 76 personer blev dræbt, mens de så VM-finalen i fodbold.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker