Tyve stjæler farligt radioaktivt materiale i Mexico
Iridium-192 er et radioaktivt materiale, der kan forårsage forbrændinger og i værste tilfælde døden.
Myndighederne i Mexico har udsendt advarsler i flere delstater, efter at tyve har stjålet et potentielt dødbringende, radioaktivt materiale fra en lastbil.
Stoffet, iridium-192, var inde i en container, da den mandag blev stjålet i Cardenas, en by i den sydlige delstat Tabasco.
- Denne kilde er meget farlig for folk, hvis den flyttes fra beholderen, siger indenrigsministeriet i en erklæring om det seneste tyveri af radioaktivt materiale i Mexico.
Ministeriet har alarmeret befolkningen i delstaterne Tabasco, Campeche, Chiapas, Oaxaca og Veracruz.
Finder man stoffet, bør man holde en afstand på mindst 30 meter og kontakte myndighederne, lyder det fra ministeriet.
Iridium-192 er et menneskeskabt, radioaktivt materiale, der kan forårsage forbrændinger, akut strålesyge og i værste tilfælde døden.
Stoffet anvendes blandt andet til behandling af kræft og i industrielle målere.
Det er ikke første gang, at radioaktivt materiale er blevet stjålet i Mexico.
Så sent som i december 2013 stjal tyve en lastbil indeholdende et præparat til behandling af blandt andet kræft.
Ligesom ved det seneste tyveri var der tale om særdeles radioaktivt materiale, kobolt-60.
Tyvene var tilsyneladende ikke opmærksomme på lastbilens farlige last.
Myndighederne måtte i hvert fald behandle fem mistænkte efter at have fundet og sikret materialet. Alle fem overlevede dog tyveriet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde