Tyve stjal smykker for 447 millioner fra Formel 1-arving
Model, tv-vært og milliardærarving Tamara Ecclestone har haft indbrud i sit hjem i et velhaverkvarter i London, hvor tyve er sluppet væk med smykker for omkring 50 millioner pund, oplyser familien mandag. (Arkivfoto) Foto: Niklas Halle''n/Ritzau Scanpix
Niklas Halle''n/Ritzau Scanpix
Smykketyve er sluppet forbi flere vagter og udenom sikkerhedssystemer i rigmandskvarter i London.
Politiet i London efterforsker et smykketyveri, hvor der blev stjålet værdier for et beløb svarende til 447 millioner kroner.
Smykkerne er blevet stjålet fra milliardærarvingen Tamara Ecclestones hjem i London, oplyser en talsmand for familien mandag.
- Tamara og hendes familie har det godt, men de er selvfølgelig vrede og rystede over hændelsen, siger talsmanden.
Politiet rykkede ud til boligen fredag aften efter en melding om, at der var indbrud. Men tyvene var stukket af, da politiet nåede frem med en hundepatrulje.
Tyvene har formået at slippe forbi både de sikkerhedsvagter, der patruljerer i det dyre boligområde, Kensington Palace Gardens, og Ecclestones egne sikkerhedsfolk.
I samme kvarter bor blandt andre ambassadørerne fra Frankrig og Rusland, og gaden ligger tæt ved Kensington Palace, hvor prins William og hans hustru, Kate, bor.
Den gennemsnitlige huspris i denne gade ligger på et beløb svarende til 327 millioner kroner.
Tamara Ecclestone er datter af den tidligere Formel 1-chef Bernie Ecclestone.
Tabloidavisen The Sun skriver, at Tamara Ecclestone netop var rejst på juleferie, da tyvene trængte ind i hendes hus gennem haven. I huset smadrede de pengeskabe, der var skjult i berømthedens soveværelse.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker