Tyveknægte plager Skåne: 20 indbrud om dagen
På den anden side af Øresundsbroen kæmper politiet i øjeblikket med en bølge af indbrud, hvor langfingrede tyveknægte bryder ind i private hjem, offentlige bygninger og mindre virksomheder.
I et tidsrum på blot seks dage har ordensmagten i Skåne registreret 129 tilfælde af indbrud, hvor ubudne gæster er gået på rov i blandt andet skoler og boliger forskellige steder i landsdelen, skriver Sydsvenskan.
Og det er ikke kun i nattetimerne, at tyvene slår til. Mellem klokken 8 mandag morgen og klokken 20 mandag aften blev der anmeldt 16 indbrud i Skåne.
- Rent statistisk kan jeg ikke udtale mig om, hvordan de seneste dage adskiller sig fra øvrige uger. Helt klart er det, at det er alt for meget, siger Calle Persson fra politiet i Skåne om den seneste tids store antal indbrud.
Undersøgelser har tidligere vist, at opmærksomme naboer er et af de bedste værn mod indbrud. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd i Danmark kan nabohjælp sænke antallet af indbrud med 16 procent.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde