Uber-chauffør anklages for skuddrab fra bil i Michigan
En mand dræbte ifølge politiet seks, da han kørte rundt og skød. Uber oplyser, at manden er deres chauffør.
En mand, som politiet i Michigan søndag har anholdt for skuddrab på seks personer, er chauffør for den omstridte samkørselstjeneste Uber. Det meddeler Uber.
Politiet anklager den 45-årige Jason Dalton for at stå bag en stribe tilsyneladende tilfældige skyderier i byen Kalamazoo i den amerikanske delstat Michigan.
- Vi er forfærdede og knuste over den meningsløse vold i Kalamazoo, Michigan, siger Joe Sullivan, som er sikkerhedschef i Uber, i en udtalelse til nyhedsbureauet AFP.
Uber skriver, at selskabet har henvendt sig til myndighederne for at tilbyde hjælp med efterforskningen.
Den 45-årige mand er ikke tidligere anklaget for lovbrud.
Skyderiet skete søndag morgen dansk tid.
Gerningsmanden kørte ifølge vidner rundt i en større personbil. Et våben blev efter anholdelsen fundet i bilen.
Skyderiet begyndte omkring klokken seks lørdag aften lokal tid. En kvinde fra Kalamazoo County blev ifølge politiet skudt flere gange.
Nogle timer senere blev politiet kaldt ud til en bilforhandler. Her blev to skudt.
Politiet modtog senere et opkald fra et tredje skyderi på en parkeringsplads nær restauranten Cracker Barrel, hvor fire mennesker blev skudt.
Ved parkeringspladsen omkring tre kilometer fra bilforhandleren gik den mistænkte ud af sin bil og begyndte at snakke til personer i de andre biler.
Efter et par sekunders snak begyndte gerningsmanden at skyde mod begge biler.
Efterforskerne mener, at det er den samme gerningsmand, der står bag alle skyderierne.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde