Det par, som sidste år snød sig til præsident Barack Obamas første statsmiddag, har måske forsøgt sig en gang til.
Tareq og Michaele Salahi udløste dengang noget af en mediestorm, da de blev fotograferet sammen med politiske kendisser i Det Hvide Hus, heriblandt vicepræsident Joe Biden. Æresgæsten var Indiens præsident, Manhoman Singh.
Onsdag var der i Det Hvide Hus en officiel middag for Mexicos præsident, Felipe Calderon, og sikkerhedsfolk undrede sig over en limousine på gaderne, der støder op til præsidentens bolig.
Vagterne stoppede bilen, da den kørte over for rødt lys og tog retning mod et parkeringsområde ved Det Hvide Hus.
Sikkerhedsvagterne kunne naturligvis ikke bevise, at parret forsøgte sig med endnu en "gatecrashing", så de blev vist bort efter at have fået en bøde for at køre over for rødt lys.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde