Udbredt coronasmitte i Kina får folk til at hamstre medicin
I Macau står folk i kø, mens de venter på at kunne blive testet for coronasmitte. Billedet er taget 21. december. Foto: Eduardo Leal/Ritzau Scanpix
I Kina er smertelindrende medicin i høj kurs som følge af coronasmitte. Folk opfordres til ikke at hamstre.
En ny bølge af smitte med coronavirus har pustet til knaphed på medicin i Kina.
Det skriver det amerikanske medie CNN.
Folk flokkes især om indkøb af febernedsættende og smertelindrende medicin, der kan lette influenzalignende symptomer.
Panikindkøbene har spredt sig uden for det kinesiske fastland til apoteker i Hongkong, Macau og Taiwan. Det har tvunget nogle butikker til at sætte begrænsninger på salget.
Situationen minder om lignende knaphed set i USA og Canada, hvor især smertelindrende medicin til børn har været i høj kurs på grund af spredningen af virus, der sætter sig på luftvejene.
I Hongkong er borgerne blevet bedt om ikke at hamstre medicin. Her har sundhedsmyndighederne opfordret til "ikke at overreagere", skriver CNN.
Økonomer frygter, at verdensøkonomien kan blive ramt, hvis smitten tvinger Kina i knæ.
Her er covid-19-smitten i øjeblikket ved at sprede sig for fuld kraft, efter at myndighederne i begyndelsen af december opgav den skrappe "nul-covid-politik", der slog hårdt ned på selv den mindste smitte.
Officielt er der ingen eller kun få covid-19-dødsfald i Kina. Men på krematorierne kommer der flere og flere døde ind, efter at restriktionerne er blevet lempet.
Reuters skriver, at eksperter venter, at op mod en million kinesere kan miste livet til covid-19 næste år.
AFP skriver, at internationale sundhedseksperter frygter, at nu, da smitten breder sig i en befolkning uden naturlig immunitet, er der risiko for, at der udvikles nye varianter, som kan brede sig til resten af verden.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker