Mindst 4,5 millioner børn er i fare for at dø, hvis rige industrilande ikke øger hjælpen til fattige lande, så de kan klare den globale opvarmning og deraf følgende klimaproblemer.
Det skønner den britiske hjælpeorganisation Oxfam i en ny analyse.
Oxfam frygter, at rige lande vil tage penge afsat til udviklingshjælp og i stedet anvende pengene til at håndtere klimaproblemerne.
- Kun Danmark, Holland og Storbritannien går ind for at yde flere penge til fattige lande, for at de kan håndtere den globale opvarmning, hedder det i rapporten.
Oxfam er bekymret for, at klimatopmødet i København i december bliver en fiasko, med mindre stats- og regeringschefer "tager affære".
Netop mere hjælp til fattige lande for at klare klimaproblemer står højt på dagsordenen i København.
Oxfam advarer om, at 75 millioner flere børn er i fare for ikke at komme i skole, hvis rige lande ikke yder flere penge til fattige lande. 8,6 millioner mennesker risikerer at miste behandling mod hiv/aids, vurderer Oxfam.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker