Udenlandsk angreb i Somalia

Udenlandske soldater om bord på fire helikoptere har gennemført et angreb på en landsby i den sydlige del af Somalia. Soldaterne åbnede ild mod et køretøj og dræbte personer inde i bilen, siger områdets ældre og øjenvidner.

Angrebet fandt sted i den lille landsby Erile ca. 200 kilometer syd for hovedstaden Mogadishu.

En ældre - Abdinasir Mohamed Adan - fra den nærliggende landsby Barawe siger, at der er rapporter om, at nogle af personerne i bilen blev taget om bord i helikopterne.

Der er ingen opysninger om, hvilken nationalitet soldaterne har, men USA har tidligere angrebet mål i Somalia.

/ritzau/AFP

Udenlandske soldater har gennemført et angreb i den sydlige del af Somalia. Soldaterne var om bord i fire helikoptere og skød mod et køretøj i landsbyen Erile.

Offentliggjort Sidst opdateret