Udenlandske journalister dræbt i Pakistan

Fire udlændinge er dræbt i det nordvestlige Pakistan, og ifølge de første rapporter var det en vejsidebombe, der kostede dem livet.

Ifølge pakistansk tv drejer det sig om fire udenlandske journalister. Den formodede bombe eksploderede nær en skole i distriktet Lower Dir.

- De kørte i en bil sammen med nogle pakistanske journalister, da eksplosionen fandt sted, siger en lokal politiofficer.

10 mennesker er såret ved eksplosionen, heraf syv børn, rapporterer en lokal tv-station.

Taliban-oprørere har flere gange tidligere bombet markedspladser, skoler og kaserne i et forsøg på at omstyrte den pakistanske regering.

/ritzau/Reuters

Fire udenlandske journalister dræbt af en formodet vejsidebombe nær skole i det nordvestlige Pakistan. Adskillige børn meldes såret.

Offentliggjort Sidst opdateret