Udenrigsminister i USA: Lovændring skal fikse atomaftale
Ifølge USAs udenrigsminister, Rex Tillerson, skal lovændringen "fikse" atomaftalen med Iran og sikre, at USA fortsat kan være en del af aftalen. Foto: /ritzau/AP/Pablo Martinez Monsivais/arkiv
/ritzau/AP/Pablo Martinez Monsivais/arkiv
Trods trusler om at forlade atomaftale med Iran, arbejder USA på at forhandle landets involvering i aftalen.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, og udenrigsministeriet arbejder på at ændre den lovgivning, der omfatter landets involvering i atomaftalen med Iran.
Ifølge USAs udenrigsminister, Rex Tillerson, skal lovændringen "fikse" atomaftalen med Iran og sikre, at USA fortsat kan være en del af aftalen.
Det siger han i et interview med nyhedsbureauet AP.
- Præsidenten har tidligere sagt, at aftalen enten skal repareres eller annulleres. Vi er nu i gang med prøve at leve op til løftet om at fikse aftalen, siger udenrigsminister Rex Tillerson.
Selv om at forhandlingerne er i gang, er der stadig lang vej endnu, lyder det fra ministeren.
- Jeg vil ikke antyde, at vi er over målstregen med noget som helst endnu, siger Rex Tillerson.
Hvilke konkrete ændringer, der kan blive tale om, er uklart, men ændringerne kan - ifølge Rex Tillerson - komme allerede i næste uge eller i den nærmeste fremtid.
Udenrigsministeren siger, at ændringerne ikke vil øge restriktionerne mod Irans atomaktivitet, men at det kan styrke, hvordan USA håndhæver aftalen.
Det skal overtale Trump til, at det er umagen værd at blive i aftalen.
Donald Trump har tidligere sagt, at "aftalen er en af de værste og mest ensidige, som USA nogensinde har indgået", og præsidenten har truet med at forlade den.
Han har blandt andet kritiseret aftalen for, at der er en udløbsdato for restriktionerne af Irans atomprogram, og at der ikke er nok kontrol med landets missiltests.
Aftalen blev indgået mellem USA, Iran, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland og Kina i 2015.
Formålet med aftalen er at begrænse Irans muligheder for at udvikle atomvåben.
I bytte for en større indsigt i Irans atomprogram, blev sanktioner mod Iran lempet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker