Syv udlændinge er dræbt i et selvmordsangreb i Kandahar i det sydlige Afghanistan, siger en talsmand for afghansk politi.
Ifølge de foreløbige oplysninger er de dræbte britiske statsborgere, der arbejder i Afghanistan.
Polititalsmanden oplyser, at selvmordsbomberen kørte en bil ind i et område, hvor der bor mange udlændinge. Her bragte han en bombe til sprængning, efter vagter havde åbnet porten til området.
To andre sikkerhedskilder siger, at mindst seks personer er dræbt, heriblandt mindst tre udlændinge.
En læge på et lokalt hospital siger, at han har modtaget én dræbt udlænding samt 16 sårede afghanere og en såret udlænding.
Provinsens vicepolitichef siger til nyhedsbureauet AFP, at selvmordsangrebet var rettet mod et udenlandsk sikkerhedsfirma.
Få timer forinden var Kandahar skueplads for et andet voldsomt bilbombeangreb, der fandt sted nær et hotel. Her blev seks mennesker såret.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub