Afsløringer af misbrug mod børn og unge i katolske institutioner fører til tusindvis af kirkeudmeldelser, skriver Berlingske.dk.
Alene i den østrigske provins Niederösterreich har man siden begyndelsen af marts modtaget 300 udmeldelser. I februar forlod 399 mennesker den katolske kirke, oplyser nyhedsbureauet APA.
I Innsbruck har man siden 1. januar fået 658 udmeldelser. I Vorarlberg har man de første to uger af marts registreret omkring 220 opsigelser; det er allerede nu 70 procent mere end gennemsnittet i hele marts fra 2006 til 2008. Lignende tal meldes fra andre områder i Østrig. I Tyskland er tendensen den samme, om end tallene synes mindre.
De mange udmeldelser kommer efter oplysningerne af misbrug mod elever især i katolske skoler og institutioner. Mange tilfælde ligger årtier tilbage, nogle stammer fra slutningen af 1990'erne.
Tysklands forbundskansler Angela Merkel krævede onsdag i Forbundsdagen en konsekvent opklaring. Seksuelt misbrug af børn er "en afskyelig forbrydelse", sagde hun ifølge Berlingske.dk
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker