Udsalget af britiske pund fortsætter efter EU-afstemning
Investorerne føler sig ikke sikre på betydningen af Storbritanniens mulige farvel til EU.
Usikkerheden om hvilken betydning briternes beslutning om at forlade EU får, præger mandag endnu valutamarkederne og børserne i Asien.
Pundet, den britiske møntfod, falder mandag til næsten det laveste niveau over for dollaren i 30 år, mens investorer fortsætter udsalget af aktier på de dominerende børser i Asien.
Fredag nåede pundet, inden det kom sig en smule, ned i 1,32 amerikanske dollar, hvilket var det laveste siden 1985.
Mandag flirter det med en ny rekord, men er indtil videre "kun" nået ned i en værdi på 1,33 dollar.
- Folk har svært ved at forstå, hvad brexit får af betydning for fremtiden - vi ved endnu ikke, hvad omfanget af chokket bliver, siger Steven Barrow fra Standard Bang Group til Bloomberg News ifølge AFP.
I stedet for at ligge inde med pund, har investorerne kastet sig over mere sikre havne som guld og den japanske møntfod, yen.
Aktier betragtes generelt ikke som en sikker havn, og det betyder, at børserne i Hongkong, Sydney og Seoul også falder mandag.
Til gengæld stiger det ledende Nikkei-indeks i Tokyo en smule efter at have mistet otte procent af sin værdi fredag.
Japans premierminister, Shinzo Abe, siger mandag, at han har instrueret sin finansminister, Taro Aso, i at følge nøje med i, hvordan valutamarkederne udvikler sig, så Japan kan være klar til at gribe ind, hvis opkøbet af yen fortsætter.
Euroen og den australske dollar er nogle af de valutaer, som investorerne også har skilt sig af med mandag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned