Annonce

Udsigt til Trump-sejr presser Nato til at give løfte til Ukraine

Nato-topmødet i Washington bliver Jens Stoltenbergs sidste. Han ventes at få flotte ord med på vejen fra stats- og regeringslederne efter 10 år i spidsen for et Nato, der er blevet udvidet til 32 medlemmer og har oprustet markant. Den 1. oktober overtager den tidligere hollandske premierminister, Mark Rutte (til venstre), posten fra Jens Stoltenberg (til højre). Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix

En alderssvækket Joe Biden er vært, når Nato i næste uge fejrer 75-års jubilæum i Washington. Udsigt til Trump sejr øger behov for at sikre støtten til Ukraine.

Ritzau Ritzau Christian Braad Petersen, Ritzau/ritzau/

Offentliggjort 05.07.2024 - 16:00 Sidst opdateret 05.07.2024 - 16:00

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, måtte flere gange undvige spørgsmål om de tiltagende alderstegn hos USA's præsident, Joe Biden, da han fredag holdt pressemøde forud for Natos topmøde i Washington i næste uge.

- Jeg kan ikke gå ind i nationale, politiske debatter. Det vil svække alliancen, lød det fra Stoltenberg på de gentagne spørgsmål.

Flere amerikanske journalister efterlyste svar på, om Stoltenberg fortsat mener, at Biden er i stand til at lede det største, atombevæbnede land i alliancen.

Den norske Nato-chef har senest mødt Biden i Det Hvide Hus 18. juni for at diskutere støtten til Ukraine og forberede topmødet. Men snart kan det være en anden præsident, der leder det stærkeste land i Nato.

Bidens lave stemme og ufuldstændige sætninger i en nylig tv-duel med Donald Trump har skabt panik hos Demokraterne.

Annonce

Her er diskuteres det, om Biden skal skiftes ud i lyset af meningsmålinger, der giver Trump mulighed for at vinde det amerikanske valg i november.

Den diskussion kan få ny styrke, hvis Joe Biden igen viser svaghedstegn på det ventede amerikanske pressemøde under Nato-topmødet.

I welcomed President @ZelenskyyUa to #NATO to discuss our preparations for the Washington Summit, now just two weeks away. More support to #Ukraine will be on top of our agenda, and we are on track for a successful summit. pic.twitter.com/w47XXPmfhO
— Jens Stoltenberg (@jensstoltenberg) June 27, 2024

Dermed kommer Donald Trumps ønsker om hurtigt at afslutte krigen i Ukraine med en fredsløsning og presse europæiske allierede til at betale mere for eget forsvar til at udgøre det uomgængelige bagtæppe for Nato-topmødet.

Her skal statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige stats- og regeringschefer fra alliancens 32 medlemslande tirsdag fejre Natos 75-års jubilæum.

Det fortæller Damarks Nato-ambassadør, Lone Dencker Wisborg.

- Vi kommer til at fejre, at verdenshistoriens mest succesfulde alliance fylder 75 år. I de 75 år har den varetaget sine opgaver med at passe på sine befolkninger og sit territorium. Og alliancen er blevet markant større.

- Den er gået fra 12 til 32 lande. Nu skal vi sikre os, at alliancen er klar til de næste 75 år, siger Lone Dencker Wisborg.

Hun peger på, at Nato allerede er kommet langt med at omstille sig. Fra opgaver i fjerne lande som Afghanistan er fokus nu på forsvar af eget territorium.

- Vi har nu 500.000 tropper på højt beredskab. Det er langt over målsætningen på 300.000. Så vi er kommet langt, siger Lone Dencker Wisborg.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil også være blandt deltagerne ved Nato-topmødet i Washington. Han vil lægge pres på for at få løfter om militær støtte og på sigt medlemskab af Nato. På forhånd har Nato dog afstemt med den ukrainske præsident, at Ukraine på topmødet ikke får den ønskede invitation til medlemskab af Nato. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Hun forventer, at den militære støtte til Ukraine og Natos eget forsvar og afskrækkelse vil stå centralt på topmødet.

Annonce

Nato-landene ventes konkret at vedtage et finansielt "tilsagn" til Ukraine. Det lyder på, at Nato-landene vil sikre Ukraine mindst 40 milliarder euro om året til våben, ammunition og andet militært udstyr.

Beløbet svarer til knap 300 milliarder kroner.

Tilsagnet er dog ikke juridisk bindende for Nato-landene. Dermed vil Donald Trump kunne droppe det, hvis han bliver præsident i USA.

Trump har gentagne gange kritiseret Biden for at trække USA ind i en "evighedskrig" i Ukraine.

Selv om tilsagnet ikke binder regeringerne, bliver det i Nato set som et vigtigt signal til Ukraine om fortsat støtte i kampen mod Rusland.

Nato vil samtidig overtage koordineringen af den militære støtte til Ukraine samt koordineringen af træningen af ukrainske soldater. Den har hidtil været varetaget af USA med input fra Ukraines allierede.

Statsminister Mette Frederiksen (S) tager til Nato-topmødet i Washington med bevidstheden om, at Danmark er blandt de lande, der i forhold til størrelse har givet mest militærstøtte til Ukraine. Blandt andet i form af træning af kampflypiloter og F16-kampfly. Her er statsministeren på besøg ved Fighter Wing Skrydstrup nær Vojens for at få fremvist de danske F-16 fly. Det er den model, Danmark donerer til Ukraine. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det skal igen være med til at give Ukraine mere ro og forudsigelighed om den militære støtte, der kommer udefra, siger Stoltenberg.

- Alt det arbejde, vi gør, er for at gøre Ukraine stærkere og bedre forberedt til at blive en del af vores alliance, siger Stoltenberg.

Ukraine har længe drømt om at få en invitation til at blive medlem af Nato. Det ser Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som en vej til at sikre fred i Ukraine på langt sigt.

Men som ventet vil drømmen ikke gå i opfyldelse på dette topmøde.

Annonce

Et ukrainsk medlemskab af Nato ville betyde, at Nato-landene via Natos musketered i traktens artikel fem ville være forpligtede til direkte at forsvare Ukraine mod Rusland.

Så langt vil Nato-medlemmerne ikke gå.

I stedet ventes Zelenskyj at få formuleringer med om, at Ukraine hører til i Nato.

USA's præsident, Joe Biden, er under stigende pres for at trække sig som Demokraternes kandidat ved præsidentvalget i november. Efter en stærkt kritiseret indsats i den nylige tv-duel med Donald Trump ventes Biden at holde pressemøde på Nato-topmødet. Ud over signaler om USA's position i forhold til blandt andet Rusland og Kina vil medier og medlemmer af Bidens parti også holde øje med, om han kan håndtere pressemødet sikkert. (Arkivfoto). Foto: Elizabeth Frantz/Reuters

- Ukraine bevæger sig tættere på alliancen, og det vil vi finde en måde at anerkende, siger Lone Dencker Wisborg.

/ritzau/

Nato-lande opruster i hastigt tempo

* På Nato-topmødet i Wales i 2014 opstillede Nato-landene en målsætning om at bruge minimum to procent af bruttonationalproduktet til militær. Dengang var det dog kun USA og to andre lande, der levede op til kravet.

* Ruslands invasion af Ukraine har dog sat gang i en hastig udbygning af Nato-landenes forsvar. I februar opfyldte 18 af de 32 Nato-lande målet.

* Nu er det 23 lande. Danmark er et af dem og bruger 2,37 procent af bnp på forsvar.

* Polen er det land, der bruger den største del af sit bnp på militær, nemlig 4,32 procent.

* Det land, der bruger den mindste del, er Spanien med 1,28 procent.

/ritzau/

Nato fejrer 75-års jubilæum i Washington

* Nato står for North Atlantic Treaty Organization (Nordatlantisk Traktatorganisation på dansk).

* Nato er en politisk og militær alliance. Den består nu af 32 medlemslande fra regionen omkring den nordlige del af Atlanterhavet.

* Finland blev det 31. medlem i 2023. Sverige blev medlem nummer 32 i 2024.

* Nato blev etableret i 1949 - få år efter Anden Verdenskrigs afslutning. Derfor kan Nato i år fejre 75-års jubilæum.

* I 1955 oprettede Sovjetunionen og dens satellitstater den nu nedlagte Warszawapagten som modstykke til Nato.

* Kernen i det militære samarbejde er, at Natos medlemslande er forpligtet til at forsvare hinanden, hvis de skulle blive angrebet militært.

* Et angreb på en allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede. Dette er sikret af artikel fem - den såkaldte musketered - i Washington-traktaten fra 1949.

Kilde: Nato.

/ritzau/