Udslip fra BP var på 4,9 millioner tønder

Udslippet fra BPs olieboreplatform i Den Mexicanske Golf anslås til at være på 4,9 millioner tønder, eller 780 millioner liter siden april, hedder det i en fælles udtalelse fra BP og de amerikanske myndigheder.

Al olien er dog ikke sluppet ud i havet, for ifølge udtalelsen er det lykkedes at samle 800.000 tønder - 130 millioner liter - olie op. Dermed er det nettoudslippet på 4,1 millioner tønder.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er udslippet det største, der nogensinde er sket i forbindelse med en ulykke. Det hidtil største skete også i Den Mexicanske Golf i 1979. Dengang løb 3,3 millioner tønder ud i havet efter en eksplosion på en mexicansk boreplatform.

/ritzau/AFP

Udslippet fra BPs olieboring i Den Mexicanske Golf siden april er på 4,9 millioner tønder olie. Heraf er 800.000 tønder samlet op.

Offentliggjort Sidst opdateret