Udsmidt flypassager brækkede næsen og fik hjernerystelse
Demonstranter i Chicago protesterer mod udsmidningen af David Dao fra et United Airlines-fly søndag. Foto: /ritzau/AP/Chris Sweda
/ritzau/AP/Chris Sweda
United Airlines har endnu ikke taget kontakt til David Dao, der på hårdhændet vis blev smidt af fly i Chicago.
David Dao, som på hårdhændet vis blev trukket ud af et United Airlines-fly i Chicago, vil sandsynligvis sagsøge flyselskabet.
Det oplyser hans advokat.
Dao har fået hjernerystelse, brækket næsen og mistet to fortænder som følge af sikkerhedsvagternes behandling af ham søndag, siger advokaten.
Den brækkede næse vil kræve en operation, tilføjer han.
Advokaten oplyser også, at hans klient ikke har hørt fra United Airlines endnu.
- I lang tid har luftfartsselskaber, særligt United, mobbet os, siger advokaten, Thomas Demetrio, på et pressemøde i Chicago.
- Vil der komme et sagsanlæg? Ja, formentlig, siger han og tilføjer, at det endnu er for tidligt at fastsætte størrelsen på en eventuel erstatning.
Ifølge Demetrio fastslår loven, at en passager ikke kan fjernes fra fly med urimelig magtanvendelse.
Lægen David Dao var om bord på en afgang fra Chicago til Louisville søndag, da personalet på flyet bad fire passagerer om at forlade det overfyldte fly.
Begrundelsen var, at der skulle være plads til fire ansatte fra luftfartsselskabet.
David Dao var sammen med sin kone blandt de fire, der blev bedt om at forlade flyet. Lægen modsatte sig, da han efter egen forklaring skulle behandle patienter hjemme i Kentucky den følgende dag.
Derefter blev der tilkaldt sikkerhedsvagter, der med magt fjernede den vietnamesisk-fødte læge. Andre flypassagerer filmede hændelsen, hvor man ser David Dao blive trukket gennem flyet.
På optagelserne ser man, hvordan blodet flyder fra lægens ansigt.
David Daos datter, Crystal Dao Pepper, siger på torsdagens pressekonference i Chicago, at alle i familien var "forfærdede og chokerede" over det, der skete for hendes far.
- Det skulle aldrig være sket for noget menneske, siger datteren.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned