Ugandas medier fordømmer et lovforslag, der vil tillade staten at lukke aviser og sende journalister i fængsel, hvor de trykker artikler, "der underminerer den nationale sikkerhed".
Medierne siger, at lovforslaget er et forsøg på at udrense kritiske stemmer forud for valget næste år.
Præsident Yoweri Museveni, der har regeret Uganda i 24 år, ventes at genopstille. Men han står ansigt til ansigt med heftig kritik for det, som oppositionen siger, er voksende autokrati og kvælertag på demokratiet.
Chefredaktøren for avisen Daily Monitor, Daniel Kalinaki, siger, at lovforslagets timing passer ind i spekulationerne om, at regeringen vil slå til mod medierne i takt med, at valget nærmer sig.
Ifølge lovforslaget, som i øjeblikket drøftes i regeringen, skal Ugandas medieråd have mandat til med kort varsel at lukke et mediehus, hvis det har offentliggjort indhold, der truer "den nationale sikkerhed, stabiliteten og enheden".
Lovforslaget lægger også op til, at alle mediehuse skal ansøge om en arbejdslicens, der skal fornyes hvert år.
- Dette lovforslag vil ødelægge kritisk og uafhængig journalistik ved at give regeringen magt til at beslutte, hvad det er passende at trykke, og hvad der ikke er passende, hedder det i en leder, der blev trykt i alle Ugandas større dagblade mandag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker