Uhygiejniske forhold gør Gazas børn syge også hospitaler mangler sæbe

Det har været et katastrofalt år for indbyggerne i Gazastriben.

Mandag er det et år siden, at den militante Hamas-bevægelse 7. oktober 2023 udførte et historisk voldsomt angreb mod Israel. Siden har de israelske bombardementer mod Hamas i Gaza stået på.

Størstedelen af befolkningen i det palæstinensiske område er internt fordrevne. De er flygtet igen og igen fra de israelske angreb.

De bor tæt klumpet sammen i midlertidige lejre under dårlige forhold og har begrænset adgang til mad, drikkevand og medicin.

Det har den danske sygeplejerske Astrid Opstrup været vidne til.

Hun vendte for to uger siden vendte hjem fra Gaza, hvor hun i seks uger arbejdede som medicinsk holdleder på Nasser-hospitalet i Khan Younis som udsendt fra Læger uden Grænser.

- De bor under forhold, der i min optik er inhumane. De bor i telte - tæt, tæt sammen - og der er nærmest ikke plads til dem, siger hun.

Hun oplevede, at palæstinenserne ofte fik evakueringsordrer, så de måtte flytte fra telte, hvor de lige havde indfundet sig.

- Men problemet er, at der ikke er nogen steder at tage hen. For de steder, hvor de kan flygte til, er allerede overfylde.

- Der er ikke andre steder at være, og der er ikke sikkert. Der er ikke nogen steder i Gaza, der er sikre, siger hun.

FN's børneorganisation, Unicef, advarer om, at en hel generation af børn i Gaza kan "blive tabt". De går glip af undervisning og gennemlever traumatiserende oplevelser.

Mange bliver også syge af at leve under de dårlige forhold i lejre, fortæller Astrid Opstrup. Hun arbejdede blandt andet på børneafdelingen på hospitalet i Khan Younis.

- Hver eneste morgen, når jeg mødte ind på børneafdelingen, så jeg børn, som lå på gulvet for at få behandling, siger hun.

Før krigen var der plads til 40 børn på afdelingen. Da krigen brød ud, blev der lavet flere, så der var 78 sengepladser.

- Men vi havde 120-130 børn indlagt hver eneste dag, så vi havde ikke plads til dem. De delte senge. Nogle gange var der to børn i hver seng, men ofte lå de på gulvet.

- Vi sørgede for at skaffe flere madrasser og havde en hel masse tæpper, som vi nogle gange måtte bruge som en slags madras, og så lå de ude på gangene for at blive behandlet, siger Astrid Opstrup.

Hun fortæller, at børnene bliver indlagt for basale sygdomme, som næppe ville kræve indlæggelse, hvis de boede under ordentlige forhold.

Børnene har særligt hudinfektioner på grund af dårlig hygiejne. Der er nærmest ikke noget sæbe i Gaza, og når der er, så er det for dyrt for den almindelige befolkning at købe.

- Derudover var der en hel masse børn med almindelige infektioner og andre infektioner. Rigtig mange luftvejsinfektioner, fordi de også bor meget tæt sammen og smitter hinanden.

Manglen på sæbe er også et problem på hospitalet.

- Det er rigtig svært og meget udfordrende at behandle patienter, fordi der rigtig tit er mangel på forsyninger. Det er både medicin og medicinsk udstyr, men også helt almindelig sæbe, så man kan holde en god hygiejne.

- Det ser jeg som den medicinsk største udfordring, siger hun.

Manglen på forsyninger giver anledning til frustration. Israel styrer, hvilken nødhjælp der kan komme ind i Gaza.

Der har flere gange været kilometerlange køer uden for Gaza med lastbiler med nødhjælp, som ikke har fået lov til at komme ind.

Der har heller ikke været åbent den anden vej. Palæstinenserne kan ikke flygte væk fra Gaza og de daglige bombardementer.

På den måde har oplevelserne i Gaza adskilt sig fra de andre steder, hvor Astrid Opstrup har været for Læger uden Grænser.

- Jeg har været andre steder, hvor der også har været krig, men hvor befolkningen dog har kunnet bevæge sig. Det kan de ikke her. De kan ikke flygte. De kan ikke komme ud. Der er fuldstændig lukket.

- Det har også været en anden oplevelse, fordi der i Gaza har været aktive bombardementer hver eneste dag, siger Astrid Opstrup.

Det gjorde hende dog ikke utryg, fordi Læger uden Grænser var i tæt kontakt med parter på begge sider. Sygeplejersken vil også gerne vende tilbage til Gaza for at hjælpe den krigsramte befolkning.

/ritzau/