Den britiske regering forventes tirsdag at bekendtgøre, at den betaler en kompensation på mere end én million pund (8,8 millioner kroner) til seks tidligere fanger på Guantanamo-basen.
Fangerne har forklaret, at britiske sikkerhedsstyrker var medskyldige i, at de blev torteret under deres ophold på Guantanamo. På den baggrund har de valgt at lægge sag an mod den britiske regering.
Den udsigt bryder regeringen sig angiveligt ikke om, hvorfor eksperter nu forudser et kompromis, hvor de seks tidligere fanger tildeles kompensationen.
Allerede den 6. juli i år slog den britiske premierminister, David Cameron, fast over for landets parlament, at der skulle findes en løsning på situationen. Noget regeringen har gentaget i en udtalelse.
- Premierministeren gjorde det klart i sin meddelelse den 6. juli, at vi må tage hånd om den totalt utilfredsstillende situation, at vores sikkerhedsstyrkers omdømme over de seneste år er blevet overskygget af anklager om deres indblanding i behandlingen af fanger tilbageholdt af et andet land, lyder det.
Detaljerne i kompromiset forventes hemmeligholdt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker