En samling ikke tidligere offentliggjorde fotografier af The Beatles første koncerter i USA i 1964, har indbragt over 1,8 millioner kroner ved en auktion i New York. Det er mange gange mere end vurderingen.
De 46 sort-hvide fotografier af de fire Beatles-medlemmer havde ligget i en bankboks i 45 år. Sent onsdag indbragte de 361.938 dollar på auktionen hos Christie's. Det var ventet, at de ville indbringe omkring 100.000 dollar.
Fotografierne er taget af den dengang 18-årige Mike Mitchell, der fulgte Beatles-stjernerne ved deres koncerter i Washington og Baltimore.
I et af de mere slående fotos ses gruppens medlemmer ved et pressemøde. De er foreviget bagfra, og lyset i lokalet giver John, Paul, George og Ringo glorier over deres hoveder.
Christie's lokaler i New York var fyldt til bristepunktet under aktionen over de ukendte Beatles-fotografier.
Auktionshuset siger, at det havde sat vurderingen af fotografierne forholdsvis lavt, fordi Mitchell ikke var en kendt fotograf.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde