Nato tager ansvar for Libyen-operationen, siger generalsekretær Anders Fogh Rasmussen. Men det fremgår ikke klart hvordan.
Ifølge Fogh Rasmussen bliver det Nato's rolle at håndhæve flyveforbudszonen og agere for at beskytte civilbefolkningen mod Muammar Gaddafis regime.
Foreløbig er det kun den tyrkiske udenrigsminister, Ahmed Davotoglu, der på vegne af sit land bekræfter, at Nato overtager styringen for operationer.
Fogh Rasmussen siger, at Nato's mandat ikke går længere end flyveforbudszonen, men at alliancen kan handle i selvforsvar.
Generalsekretærens melding er tilsyneladende ikke helt den samme, som Tyrkiet er kommet med. Fra Ankara hedder det, at Nato vil tage kommandoen over alle militære operationer - også de som foretages af den nuværende koalition af lande.
- I dette øjeblik vil der stadig være koalition-operationer og en Nato-operation, siger Anders Fogh Rasmussen.
Han tilføjer, at der er forhandlinger i gang om at give Nato en endnu større rolle.
Danmark indgår i den nuværende koalition af lande med seks F-16-fly.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet