Presserapporter om, at Verdenshandelsorganisationen (WTO) har bakket op om en amerikansk klage over EU's fællesskabsstøtte til flyfabrikanten Airbus, er "forkerte og misvisende". Det siger EU-kilder med kendskab til WTO's kendelse.
- Kendelsen er ikke sort-hvid. Den er ganske enkelt ikke nogen stor sejr for USA. At hævde, at WTO har bestemt, at den fællesskabsstøtte, som EU har givet Airbus, er ulovlig, er forkert og misvisende, siger en kilde til nyhedsbureauet Reuters.
Reuters rapporterede tidligere fra Washington, at WTO i en kendelse havde bestemt, at milliarder af dollar i EU-lån til Airbus ifølge verdenshandelsreglerne er at betragte som ulovlig støtte.
En anden EU-kilde siger, at den støtte, som EU har givet Airbus til udviklingen af flytypen A350, "ikke nævnes i WTO's kendelse og derfor ikke skal tilbagebetales".
Udtalelserne falder, efter at WTO har afsagt en helt afgørende, men tophemmelig kendelse om EU's støtte til Airbus. En kendelse, der kan få indflydelse for hele den globale flyindustri.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker